Allergikerne er nemlig et dyrt bekendtskab for samfundet for udover udgifter til medicin, lægebesøg, vagtlæger, hospitalsindlæggelser og sygefravær fra arbejde, så koster de også i nedsat produktivitet og enorme sociale udgifter.

En svensk undersøgelse har vist, at allergikerne hvert år koster det svenske samfund godt 20 mia. kr.

"Jeg vil mene, at vi godt kan sammenligne os med svenskerne, så udgifterne herhjemme er ca. det halve, fordi vi er ca. halvt så mange,” siger Thorkil Kjær, der er formand for patientforeningen Astma-Allergi Danmark. Han mener endda, at vi i Danmark er noget værre stillet end svenskerne, fordi de har et andet klima langt mod nord, der f.eks. hindrer husstøvmider.

Læs også: Pas på maden, hvis du har pollenallergi

Den svenske undersøgelse er baseret på 1213 patienter. Den viser, at de på grund af deres allergi hvert år mister 5,1 arbejdsdage. Enten ved helt at blive væk fra arbejde – 2,3 dage – eller ved at være fraværende og mindre produktive, når de er på arbejde – 2 dage.

”Tallene stemmer godt overens med det, vi ved herhjemme. Og derfor kan det også undre, at man ikke laver en ordentlig og systematisk indsats,” siger Thorkil Kjær.

Læs også: Allergimedicinen har givet mig sommeren tilbage

”Vi ved, at 30 pct. af dem, der har høfeber, også udvikler astma, så hvis man fik folk ordentligt diagnosticeret, kunne man spare milliarder. I dag er der jo rigtig mange, der end ikke får stillet en diagnose. De går bare rundt med snue og andre dårligdomme og affinder sig med det. Hvis de nu vidste, hvad der var i vejen, kunne de jo tage deres forholdsregler,” siger Thorkil Kjær.

Dårlig livskvalitet

En dansk undersøgelse fra 2009 viste, at hver allergiker på det tidspunkt kostede samfundet 7.500 kr om året, og da der er en million af dem, løber det op.

”Udgifterne er svære at gøre op, men jeg er overbevist om, at de sociale udgifter er tre til fire gange højere end de 10 milliarder, allergikerne koster sundhedsvæsnet i dag,” siger Thorkil Kjær.

Læs også: Sådan slipper du af med din græspollenallergi

Allergikerne har en så dårlig livskvalitet, at det går hårdt ud over samfundsproduktiviteten. De er ofte trætte, føler ubehag og utilpashed.

Som et eksempel på dårlig livskvalitet nævner Thorkil Kjær en forholdsvis ny engelsk undersøgelse, der viste, at unge med høfeber ved eksamensbordet fik en karakter mindre, end ikke-allergikerne gjorde, fordi de simpelthen ikke kunne præstere så godt.

Læs også: 6 allergitips til træning i pollensæsonen

”Udover at jeg principielt mener, at folk har ret til at vide, hvad de fejler, så kunne der også spares milliarder, hvis folk kunne forebygge deres høfeber med medicin eller vaccination,” siger Astma-Allergi Danmarks formand.

Læs også: Ingefær styrker medicin mod astma

”I dag er der bare rigtig mange, der ikke ved, hvorfor de har det dårligt.”