Prins Joachim er med det høje millionbeløb, han betalte for sit nye palæ i Klampenborg, manden bag den største danske villahandel i år. Det skriver BT.
Prins Joachim måtte betale 34,5 mio. kr. for sin nye villa i det dyre Klampenborg, nord for København. Det skriver BT, der har fået adgang til tingbogsattesten.
Den nye royale bolig var sat til salg for 35 millioner kroner, men Joachim fik et beskedent nedslag i prisen, der ikke ændrede på, at Joachims handel er den største danske villahandel i år.
Prins Joachim, prinsesse Marie og deres børn flytter ind i deres nye hus på Emiliekildevej 19A til oktober.
I juli måed afslørede prinseparret, at de havde solgt Schackenborg Slot for 100 millioner kroner, og at parret planlagde at flytte mod hovedstaden.