Æh bæh buh: Laver Joachim B. pruttelyde til Helle?
Liberal Alliances Joachim B. Olsen skar en spøjs grimasse, mens Helle Throning-Schmidt talte i går i Folketingssalen.
Joachim B. Olsen luftede tungen under en spørgetime i går i Folketinget, Spørgsmålet er så, om det var med vilje ...
Joachim B. Olsen luftede tungen under en spørgetime i går i Folketinget, Spørgsmålet er så, om det var med vilje ... Affotografering af TV fra Folketinget


Hvad lavede Joachim B. Olsen i går under en spørgetime i Folketingssalen i går?

Ekstra Bladet har taget fat i emnet, fordi avisen har fået en henvendelse fra en læser, der på Folketingets tv overværede tirsdagens spørgetime, hvor Liberal Alliance-politikeren for rullende kamera skærer en grimasse, mens han sidder med hovedet på skrå og lytter til statsminister Helle Thorning-Schmidt.

At dømme efter den direkte tv-transmission fra salen virker hans lille stunt til at være ret bevidst. Tungen ryger hurtigt ud og kommer ligeså hurtigt ind igen - og det ser grangiveligt ud som om, han laver pruttelyde i stil med dem, små børn excellerer i.

Bedøm det selv - kig på gårsdagens livetransmission i linket her - du skal frem til klokken 14.12.51 for at se Joachim B. Olsens tunge.

Efterligner Helles lyde

Tungen røg ud ifølge Ekstra Bladet ud, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) svarede på et spørgsmål fra Liberal Allainaces Anders Samuelsen, der spørger til regeringens integrationsmålsætning om, at 54 procent af indvandrere og flygtninge skal være i arbejde i 2020 (det er 51.5 procent i dag).

Thornings svar går på, at Liberal Alliance jo vil fyre hver tiende ansatte i den offentlige sektor - herunder sygeplejersker og politibetjente.

Joachim skriver til Ekstra Bladet, at han "naturligvis ikke" rakte tunge af statsministeren, men, at han "lavede en lyd, som jeg synes var i overensstemmelse med de lyde, statsministeren lavede."

sin Facebook-side muntrer Avisen.dk's tidligere blogger Johnny Larsen sig for øvrigt også over Joachim B. Olsens grimasse i Folketingssalen.

Klokken 14.12.51 lufter Joachim B. Olsen tungen. Affotografering af TV fra Folketinget

Men den er hurtigt inde i munden igen, og politikeren får langt ansigtet i alvorlige folder. Affotografering af TV fra Folketinget

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.