Advarsel: Deltidsarbejde kan ende i tysk løn
Over halvdelen af vesttyskerne har oplevet lønnedgang i løbet af de seneste 20 år, viser ny analyse fra Cevea. Årsagen er ikke mindst mere deltidsarbejde, lyder det fra tænketanken, som advarer mod, at Danmark går den tyske vej. Fagforbund frygter, at det går helt galt, hvis politikerne som i Tyskland blander sig i arbejdsmarkedsforhold.
En avisrute tidligt om morgenen, et par timer som tjener om aftenen og rengøringsjob om natten. Sådan kan fremtiden blive for danske arbejdere, advarer tænketank.
En avisrute tidligt om morgenen, et par timer som tjener om aftenen og rengøringsjob om natten. Sådan kan fremtiden blive for danske arbejdere, advarer tænketank. Colourbox


Danmark skal lære af tyskernes dårlige erfaringer med lavtlønsstrategi og lempelig lovgivning for deltidsjob, mener Tænketanken Cevea.

Tænketanken påviser i en ny analyse, at over halvdelen af vesttyskerne har oplevet en lønnedgang fra 1989 til 2010, når der tages højde for inflationen, skriver Ugebrevet A4. Næsten en fjerdedel af alle vesttyske job i 2010 havde en timeløn under 75 kroner, viser analysen. Den primære årsag til udviklingen er et stigende antal lavtlønnede deltidsjob.

Analysechef i Cevea Jens Jonatan Steen peger på, at deltidsjob også vinder frem på det danske arbejdsmarked og advarer om de konsekvenser, det kan få for lønudviklingen.

Danmark presses til lav løn

- Der er stort pres på, at vi også i Danmark indfører lavtlønsstrategi og deregulerer arbejdsmarkedet for at kunne konkurrere med andre lande. Men faren er, at det kan have en afsmittende effekt på det generelle lønniveau, og at lønnen udhules for store dele af befolkningen, som det er sket i Tyskland, siger han til Ugebrevet A4.

Der fokuseres i Ceveas undersøgelse på det tidligere Vesttyskland, fordi Østtyskland siden den tyske genforening i 1990 har bevæget sig fra kommunistisk planøkonomi på en måde, der ikke er relevant i dansk sammenhæng.

I 2010 var 12 procent af alle vesttyske job deltidsjob til under 75 kroner i timen, mens det kun gjaldt 6 procent i 1989.

Flere rige tyskere - og flere fattige

De mange nye, lavtlønnede deltidsjob har fortrængt de traditionelle fuldtidsjob i middel- og lavtlønskategorien. I 1989 havde 36 procent af de vesttyske lønmodtagere en månedsløn på mellem 15.000 og 25.000 kroner. Den andel var skrumpet til 28 procent i 2010.

Sammenlagt er der i løbet af de 20 år skabt en øget ulighed i de tyske lønninger, hvor der kun har været vækst i den øverste gruppe med lønninger på over 50.000 om måneden. Den er vokset fra 2 til 4 procent af arbejdsstyrken.

Det er de barske, tyske Hartz-reformer og indførelsen af blandt andet minijob til en månedsløn på under 3.000 kroner, som Cevea tilskriver hovedparten af ansvaret for udviklingen.

Flere danskere på deltid

Men uden de samme reformer er andelen af beskæftigede på deltid i Danmark også vokset markant de senere år. På 10 år fra 2003 til 2013 voksede andelen fra 20 til 25 procent ifølge tal fra Eurostat.

Den udvikling oplever man ikke mindst i de ufaglærtes og kortuddannedes forbund 3F. En undersøgelse, forbundet foretog tidligere i år, viste, at 41 procent af de deltidsansatte 3F’ere hellere ville have fuldtidsarbejde.

- Deltidsarbejde er helt klart en voksende udfordring i vores brancher på linje med vikaransættelser og sæsonarbejde. Inden for rengøringsområdet oplever vi, at man deler almindelige fuldtidsjob op i flere deltidsjob, for eksempel fire timer om morgenen og fire timer om aftenen, fortæller 3F’s formand, Per Christensen til Ugebrevet A4.

Suser rundt til småjobs morgen og aften

Opsplitningen af arbejdstiden gør det mere fleksibelt og effektivt for arbejdsgiverne, men sætter de ansatte i en urimelig situation, mener Per Christensen.

- For at få økonomien til at hænge sammen kan de ansatte blive nødt til at have flere småjobs, som de suser rundt til. De arbejder af flere omgange i løbet af et døgn og måske både tidligt og sent. Det kan være en enorm belastning for både helbred og familieliv, påpeger han.

3F-formanden kender også eksempler på, at for eksempel hoteller ansætter folk til 15 timer om ugen med merarbejde op til 37 timer, når der er travlt.

- Det er simpelthen ikke rimeligt. Det giver jo folk en ekstrem usikkerhed omkring arbejdets omfang og deres indkomst, siger Per Christensen til Ugebrevet A4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.