8 skarpe til formand Pernille Vermund om Nye Borgerlige
Formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, peger gerne på sig selv som statsminister.
Jeg peger gerne på mig selv. Eller også peger jeg på den statsminister, som er klar til at opfylde vores tre krav til en statsministerkandidat, siger formanden for Nye Borgerlige, Penille Vermund, hvis parti er tæt på at være opstillingsberettiget.
Jeg peger gerne på mig selv. Eller også peger jeg på den statsminister, som er klar til at opfylde vores tre krav til en statsministerkandidat, siger formanden for Nye Borgerlige, Penille Vermund, hvis parti er tæt på at være opstillingsberettiget. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix


Efter al sandsynlighed er partiet Nye Borgerlige på stemmesedlen ved næste folketingsvalg.

Onsdag kunne partiformand Pernille Vermund nemlig levere de 20.109 vælgererklæringer, der skal til, for at få lov at stille op.

Nu mangler blot en endelig godkendelse af Social- og Indenrigsministeriet.

Her er otte spørgsmål til partiets formand, Pernille Vermund.

Spørgsmål: Pernille Vermund, hvorfor er du sikker på, at Nye Borgerlige kommer i Folketinget?

- Jeg føler et stort behov for Nye Borgerlige. Vores 2000 medlemmer vidner om, at der er mange, som har higet efter et parti som vores.

Spørgsmål: Hvilken statsminister peger du så på, når I kommer i Folketinget?

- Jeg peger gerne på mig selv. Eller også peger jeg på den statsminister, som er klar til at opfylde vores tre krav til en statsministerkandidat.

Spørgsmål: Hvad så hvis ingen vil gå med til jeres tre ultimative krav?

- Så må vedkommende finde nogle andre til at bakke sig op som potentiel statsministerkandidat.

Spørgsmål: Så I vælter ikke en regering?

- Nej. Men vi lægger heller ikke stemmer til en regering, som ikke siger, at de tre krav er noget, den arbejder for de næste fire år.

Spørgsmål: Mere frihed og ligestilling er vigtigt for jer. Samtidig vil I ikke have muslimske kvinder med tørklæder i de offentlige institutioner. Hvordan er det at give mere frihed, når I siger, der er noget, som en gruppe ikke må?

- Islam er jo i fuldstændig opposition til de værdier, som vores samfund bygger på - frihed, ligestilling, retsstat, demokrati.

- Islam undertrykker kvinder og har et syn på homoseksuelle, som nærmest indebærer, at de er syge og skal udslettes. Og islam respekterer ikke retsstaten, men siger, at Guds ord er evige og uforanderlige.

Spørgsmål: Men man kan godt være muslim og ansat i en offentlig institution uden tørklæde på?

- Ja. Det er vigtigt, at vi får islam tilbage i privaten. Islam har presset vores værdifællesskab.

- Der er svømmehaller specielt indrettet til muslimer. Der er halalkød i sundhedsvæsnet. Og vores daginstitutioner har tilpasset sig efter en minoritet, som med deres religion i virkeligheden undertrykker vores andres frihed. Og det er dybt problematisk.

Spørgsmål: Men er det ikke symbolpolitik, hvis det kan koges ned til et tørklæde eller ej?

- Det kan man ikke. Tørklæder er kun et problem, fordi politikere ikke tidligere har stoppet migrationen fra Mellemøsten og Nordafrika.

- Antallet af mennesker med muslimsk baggrund har jo en betydning for, hvor dominerende islam er i vores samfund, og hvor stor den undertrykkelse er.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.