8-årige Mathias skriver til undervisningsministeren: Skolen giver os stress og hovedpine
De lange skoledage i skolereformen har givet otte-årige Mathias fra Farstrup Skole ved Nibe stress. Og det har fået han til at skrive et brev til undervisningsministeren, hvor han beder hende om at 'gøre noget'.
- Jeg synes, det er skrækkeligt, at man i en alder på otte år skal have symptomer på stress og have ondt i hovedet, fordi man er ked af at være i det, man er i, siger Mathias' mor Helle Veggerby Jensen.
- Jeg synes, det er skrækkeligt, at man i en alder på otte år skal have symptomer på stress og have ondt i hovedet, fordi man er ked af at være i det, man er i, siger Mathias' mor Helle Veggerby Jensen. Foto: Scanpix arkiv


De lange skoledage i skolereformen har givet otte-årige Mathias fra Farstrup Skole ved Nibe stress. Og det har fået han til at skrive et brev til undervisningsministeren, hvor han beder hende om at 'gøre noget'.

Mathias' mor Helle Veggerby Jensen har lagt brevet op på Facebook og er stolt over og glad for, at han har taget kampen op, for hun er bekymret for ham.

- Jeg synes, det er skrækkeligt, at man i en alder på otte år skal have symptomer på stress og have ondt i hovedet, fordi man er ked af at være i det, man er i, siger hun til DR Nordjylland.
Og der må gøres noget, mener Danske Skolelever. De demonstrerede tirsdag eftermiddag foran Christiansborg.

- Skolereformen tager vores fritid og gør os skoletrætte med dens mange timer og tomme undervisning, lyder det.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby fra Venstre havde tirsdag ikke modtaget brevet, men set det på Facebook og skriver blandt andet til DR Nordjylland.

- Det er vigtigt, at Mathias og hans forældre fortsat taler med skolens ledelse om mulighederne for at gøre dagen bedre for Mathias og hans kammerater.

At brevet ikke får undervisningsministeren til straks at gøre skoledagene kortere kommer ikke bag på Mathias og hans mor.

- Mathias er forberedt på, at det ikke får det udfald, han ønsker. Men nu føler han, at han har gjort hvad han kan, siger Helle Veggerby Jensen.

Mathias' mor har lagt et billede af brevet op på Facebook.

Børnelæge Karen Tilma var i efteråret ude og advare om det stigende antal børn og forældre, der er efter skolereformen har henvendt sig med behov for behandling på grund af de lange skoledage.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.