57-årig skuespiller bliver far igen
57-årige Alec Baldwin har fået en søn og afslører, hvad den lille nye tilføjelse til familien skal hedde.
Den 57-årige Baldwin er blevet far igen.
Den 57-årige Baldwin er blevet far igen. Foto: Richard Shotwell/RICHARD SHOTWELL/INVISION/AP


En lille lyserød babyhånd mellem to velvoksne fingre på Instagram blev afsløringen af, at skuespiller og komiker Alec Baldwin og Hilaria Baldwin har fået en lille søn.

Først havde Hilaria teaset godt og grundigt for nyheden på Instagram ved at lægge et billede op af et par bittesmå blå sko ved siden af et par lyserøde sko, en højhælet støvle og en flad herre-loafer med teksten "Vi har en nyhed ... kan du gætte det?". Familien består ud over 57-årige Alec Baldwin og 31-årige Hilaria Baldwin også allerede af parrets datter Carmen på 22 måneder.

På sin profil på Twitter fulgte Alec Baldwin op og præsenterede, at 2015 ville byde på en særlig gæstestjerne for familien.

Onsdag kunne familien så løfte sløret for den lille nye søn, og de valgte samtidig at afsløre navnet på Instagram.

- Vi er glade for at annoncere at Rafael Thomas Baldwin er blevet født, skriver Baldwin på Instagram.

Hilaria Baldwin, der er født på Mallorca i Spanien, er yogainstruktør og har medvirket i en lang række talkshows og det populære show Saturday Night Live. Parret mødte hinanden tilbage i 2011, hvor Alec Baldwin med det samme inviterede Hilaria ud.

Alec Baldwin har også en datter fra sit tidligere ægteskab med skuespillerinden Kim Basinger, nemlig den blonde fotomodel Ireland Baldwin.

Se Baldwins babybillede her: https://instagram.com/p/4B2ow_gYk_/?taken-by=iamabfalecbaldwin

Og Hilarias skofamilie her: https://instagram.com/p/xXJvh8A8a9/

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.