Zangenberg til Bendtner: Du er en tosse
Julie Zangenberg sparer ikke på de flotte ord i sin fødselsdagshilsen til kæresten Nicklas Bendtner.
Nicklas Bendtner og Julie Zangenberg til Zulu Awards 2014. Altså før de slog op og fandt sammen igen.
Nicklas Bendtner og Julie Zangenberg til Zulu Awards 2014. Altså før de slog op og fandt sammen igen. Foto: FLINDT MOGENS/free


Gammel kærlighed ruster aldrig, siger man.

Det er da heller ikke længe siden, Julie Zangenberg og Nicklas Bendtner fandt sammen igen efter omkring et halvt år hver for sig.

Men den 26-årige skuespillerinde har ikke bare fundet ud af, at hun ikke kan undvære den skandaleombruste fodboldspiller.

Nej, han adskiller sig også ved at være en unik person i en verden fyldt med kopier.

Det skriver Julie Zangenberg i hvert fald på sin Instagram i anledning af, at Nicklas Bendtner fylder 27 år fredag.

Sammen med en serie af fire billeder, der viser, at de to turtelduer vist har haft en hyggelig eftermiddag hos fotografen, har den tidligere klatretøs nemlig skrevet:

- Tillykke til den smukkeste, stærkeste mand jeg kender - udenpå såvel som indeni. Unik i en tid fyldt med kopier.

- Min bedste ven, tosse, partner, kriger og elsker. Stolt af at være i dit kæmpe hjerte. Tillykke, skat.

Julie Zangenberg og Nicklas Bendtner var kærester i tre år fra 2011 til sommeren 2014.

Nytårsaften, 31. december 2014, blev det officielt, at de to var sammen igen.

Se Zangenbergs fødselsdagshilsen - klik her

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.