Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

3F raser over kommunalt byggestop

Der mangler job og alligevel må kommunerne ikke bygge alt det, de har vilje og penge til. 3F: Ufatteligt.

30. aug. 2012 kl. 08:38 (opdateret kl. 09:01)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Nye børnehaver, renoveringer af slidte skoler og vedligeholdelse af kommunale bygninger bliver sat i stå, fordi kommunerne bliver ramt af sanktioner fra regeringen, hvis de bygger ligeså meget, som de ellers har både vilje og råd til.

Det vækker vrede hos fagforbundet 3F, som undrer sig over begrænsningen i kommunernes aftale med regeringen i en tid, hvor der er mangel på arbejdspladser og praktikpladser.

- Jeg fatter det simpelthen ikke. Vi skal have nogle mennesker i arbejde, både dem, der mangler job og er ved at falde ud af dagpengesystemet, og de unge mennesker, der skal have nogle lærerpladser, siger Peter Hougaard Nielsen, formand for 3Fs byggegruppe.

Ifølge kommunerne blev de presset af regeringen til at indgå en aftale om, at de højest må bygge for 15,5 milliarder i 2013. Men nu viser det sig, at landets 98 kommuner har fundet penge nok til at bygge for 18 milliarder.

- Det er alt for tidligt at lægge låg på byggeriet, når der mangler job. Det er en alt for stram løsning at præsentere i den tid, vi er nu, siger Peter Hougaard Nielsen.

- Og det er grotesk, at kommunerne må dele byggeprojekterne op i etaper, fordi det så bliver dyrere for kommunerne, siger han.

Der er flere store statslige anlægsprojekter som supersygehuse, Femernbæltforbindelsen og jernbaner på vej. Men det er netop byggeprojekterne i kommunerne, som de mange arbejdsløse rundt om i landet har brug for, siger han.

- Det er det ganske almindelige boligbyggeri, energirenoveringer og nye bygninger og vedligeholdelse i kommunerne, hvor der ligger rigtig mange arbejdspladser til vores medlemmer, fordi det er i de små og mellemstore virksomheder, at der mangler vækst, siger han.

Han undrer sig samtidig over, hvordan anlægsloftet hænger sammen med regeringens ambitioner om at skabe flere praktikpladser.

- Praktikpladserne i byggeriet kommer sammen med beskæftigelsen. Det har vi set alle årene op gennem nullerne, siger 3F-formanden.

Foto: Vejlegården: Se de smæk de ansatte får

Læs også: Syge lyver sig raske og siger nej til 16.000

Foto: Så meget tjener din fagboss

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
01.09-2012 | 13:30 af Finn Sørensen
Øh, er dette den første gang politikere har sagt ét - og har gjort og ment noget helt andet?
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites