37-årig fængslet for hjemmerøveri og tvang i Grevinge
En 24-årig har anmeldt, at han natten til mandag blev opsøgt af tre personer, der blandt andet stjal en bil.
En 37-årig mand er blevet varetægtsfængslet for ulovlig tvang og trusler. (Genrefoto)
En 37-årig mand er blevet varetægtsfængslet for ulovlig tvang og trusler. (Genrefoto) Foto: Pressefoto Rigspolitiet/Free


Tre mænd mødte ved midnat op i et hjem i Grevinge, hvor de spurgte efter den 21-årige beboer.

Da han ikke var hjemme, truede de en 24-årig kammerat, der befandt sig på adressen, til at udlevere nøglerne til en bil. Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Michael Sehested.

- De kører af sted med nogle personlige effekter, fortæller vagtchefen.

En 37-årig mand fra Frederikssund blev mandag varetægtsfængslet frem til 26. juli for hjemmerøveri og ulovlig tvang. Politiet leder stadig efter hans formodede medgerningsmænd.

Derfor vil vagtchefen ikke oplyser, hvad der blev stjålet, eller hvad motivet skal have været.

- Der er to medgerningsmænd på fri fod. De skal ikke vide, hvad vi ved, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.