Sagen stammer fra mandag midt på eftermiddagen, hvor den 13-årige pige blev udsat for en ubehagelig episode på en ridebane ved Gråpilevej i Gladsaxe, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Pigen var i gang med at ride, da en mand henvendte sig og begyndte at røre ved hende.
Hun slog ham dog med sin pisk og fik skræmt ham væk. Han cyklede væk på en herrecykel mod Klausdalsbrovej og beskrives som:
Bliv ven med os på Avisen.dk på Facebook - klik her og vær med nu
A: Mand af anden etnisk herkomst end dansk, 30-40 år, ca. 180 cm høj og almindelig af bygning. Han var brun i huden, havde kort sort hår og kort fuldskæg. Han var iført en sort og grå trøje og talte gebrokkent engelsk.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.