De havde mødte hinanden mange gang før, dengang de for 16 år siden endelig fandt på at udveksle numre og mødes på Café Sommersko. Sangerinden og 'X Factor'- dommeren Lina Rafn og hende kæreste Kasper Pertho.
LÆS OGSÅ: Kan dine kontaktlinser fryse fast?
De mødtes tre gange, og så var Lina solgt, fortæller hun til magasinet IN:
- Han kunne færdiggøre mine sætninger. Det var, som om han var et spejlbillede af, hvordan jeg så verden og havde det i den, siger hun.
De var ikke særlig gamle dengang. 22 og 24 år, men Lina kunne bare mærke, at han havde det præcis som hende her i livet, og siden har de også fået en datter, Karmen.
LÆS OGSÅ: Dét vidste du ikke om Nutella
Travl hverdag
Lina Rafn fortæller, at hun ikke har meget tid til veninder, fordi hverdagen er travl. Og efter at parret har fået en lille datter, der i dag er fire år, så ser deres forhold også anderledes ud end tidligere.
- I starten sled det på vores forhold, siger hun.
Så i dag husker de at få Karmen passet ind imellem, så de kan få snakket, og det gør de, imens de kører en tur eller spiser sammen. Og det er netop det med at snakke godt sammen, der gør, at de som par er gode, forklarer Lina Rafn.
LÆS OGSÅ: Det siger din tunge om dig
De taler virkelig meget sammen. De kan også skændes eller blive uenige, men det kan de fleste jo, og så længe de kan genkende hinandens dæmoner, så kan de hjælpe hinanden og sig selv rigtig godt på vej. Det er forståelsen, der binder dem sammen, fortæller 'X Factor'-dommeren.