Han blev berømt på ingen tid, da hans optræden i ”X Factor” gik viralt. Men nu er Phillip Blackwell i stedet berygtet som serie-voldtægtsmand, efter han har erklæret sig skyldig i hele 31 sexkrænkelser – heraf 13 voldtægter.
Blackwell, der deltog i den engelske udgave af ”X Factor” i 2008, blev arresteret i sit hjem i januar måned, og erklærede sig skyldig i 11 forskellige sexovergreb. Men politiet valgte efterfølgende at intensivere efterforskningen mod den 55-årige mand – hvorefter han erklærede sig skyldig i endnu 20 krænkelser – forbrydelserne er begået over mere end 30 år., skriver the Sun.
– Det står klart, at han er et farligt og manipulerende rovdyr, der har forårsaget usigelig lidelse for sine ofre – kun for at tilfredsstille sine egne seksuelle lyster, siger chef politiinspektør Caroline Corfield fra Warwickshire Police til avisen.
Der falder dom i sagen den 27. juli.