Caroline Wozniacki får fornøjelsen af hviderussisk modstand, når den danske tennisstjerne træder ind i WTA-turneringen Rogers Cup i Montreal.
Her skal Wozniacki dyste mod Aryna Sabalenka, efter at hviderusseren vandt sin kamp i første runde over kvalifikationsspilleren Ana Bogdan fra Rumænien.
Sabalenka vandt opgøret 6-4, 4-6, 6-3, og dermed blev hun klar til en revanchekamp mod Wozniacki.
I Eastbourne tidligere på sommeren var det således Wozniacki, der trak sig sejrrigt ud af de to spilleres møde.
Caroline Wozniacki meldte senest fra til WTA-turneringen Citi Open i Washington med en skade i det ene baglår.
Rogers Cup i Montreal rangerer som en såkaldt Premier 5-turnering.
Caroline Wozniacki, der ligger nummer to på verdensranglisten, var som andenseedet i turneringen oversidder i første runde.
Hovedturneringen begyndte mandag, og spilletidspunktet for Caroline Wozniackis første optræden i turneringen er endnu ikke fastlagt.
Det er Caroline Wozniackis første turnering siden Wimbledon, hvor danskeren blev sendt ud i anden runde.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.