VVS-montør i opråb: Tjek dit hus for asbest!

Jesper Kallehauge Terndrup er 42 år og gift med Heidi. Sammen har de to børn på 2 og 6 år. Han er uddannet VVS, tag- og facademontør i 2002.

Udsætter du din familie for asbest?

Det var i den forgangne uge Knæk Cancer uge. Historierne er mange og giver vel os alle en klump i såvel mave som hals, når vi hører dem. En historie jeg dog endnu ikke har hørt, er den om lungehindekræft – forårsaget af asbest. Den er uhelbredelig. Den er en 30-40 år undervejs, og altså en langsom dræber.

Den slår ca. 400 mennesker ihjel om året, altså svarende til at alle døde i den ejendom jeg bor i. Og nej, den er så sandelig ikke udryddet endnu, altså asbesten.

Da jeg i sin tid gik i skole, kan jeg huske, at der var asbest i loftet i gymnastiksalen. Så fik vi loftet udskiftet. Vi kunne igen springe over buk, hvis man ellers var i stand til det. Vi var dog et par stykker, der listede os op for at se den asbestsanerede gymnastiksal. Herregud, vi vidste jo ikke bedre.

Det er vel godt 30 år siden, så jeg håber for min og mine tidligere klassekammeraters skyld ikke, at lungehindekræften kommer snigende her en af dagene. Vi arbejdede selvfølgelig ikke i det dengang, men det, der netop er det uhyggelige ved asbest, er, at en asbestfiber er potentielt nok til at dræbe, og en asbestfiber har vi med garanti inhaleret dengang.

Det er alligevel mere uhyggeligt, end alt andet jeg ser i de her halloweentider.

Hvad har min gymnastiksal, som blev renoveret for 30 år siden, så at gøre med noget i dag? Antageligvis ingenting, udover at der er en masse unger, der dyrker gymnastik i skoletiden, så vi får nogle skønne raske unge mennesker ud af det.

Skønne og raske skulle de gerne forblive, men hvad når de kommer hjem? Hjem i det hus deres forældre, en 27-årig HK ‘er og en 28-årig politiassistent, købte for 6 år siden. Hjem i det hus fra 1952, med store rør i kælderen. De der store rør hvor der jævnligt hænger en bøjle på. De store rør, der bliver ramt af en bold en gang imellem.

De der rør, man ser støve lidt, og tænker de skal lige støves af, med støvsugeren. Ja, du har nok gættet, hvor jeg vil hen med de der store rør. De der store rør er sandsynligvis isoleret med asbest i bøjninger, afgreninger og bæringer. Hvis man troede, at man skulle nyde at være bedsteforælder om 30 år, risikerer man i stedet at sidde på en onkologisk afdeling med sit lungehindekræftramte barn. Det er desværre ikke et helt urealistisk scenarie.

Vi kan komme asbesten til livs, hvis vi vil. Det kræver naturligvis lidt politisk velvilje, og det er tit og ofte en kende op ad bakke, desværre. Der findes, om ikke mange, så en del der vælger at vende det blinde øje til, når asbesten forekommer. Vi kan komme skidtet til livs, hvis vi til en start får lavet en test af de steder hjemme i huset, hvor der kan være asbest.

Tag et kig på asbest-huset.dk, hvis du er i tvivl.  Husk også på, at man har det, der hedder bygherreansvar. Bygherreansvaret forpligter dig, husejeren, til at bevise at der ikke er asbest i huset i det tilfælde, at en af mine vvs-kolleger kommer forbi dig, og skal arbejde på dine rør i kælderen. Det gælder også for andre faggrupper. Du behøver ikke at gøre det for vores skyld. For hvis jeg eller en af mine kolleger mistænker, at der er asbest, påberåber vi os bare Liv, Ære og Velfærd, og skynder os ud af din kælder igen. Ligeså hurtigt som vi er kommet.

Nej, gør det for fremtidige generationers skyld – dine børn, børnebørn, oldebørn osv. Det har både de og vi fortjent – vi skal passe på dem, så de kan passe på os.

Skriver jeg dette for at skaffe min branche lidt mere arbejde?

På ingen måde. En økonomisk gevinst ved, at du får gennemgået huset for asbest, går til dem, der udfører testen. Til de folk, der asbestsanerer, og til sidst til dem, som isolerer rørene. Det er, synes jeg, en lille pris at betale.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.