Vrede ungarere protesterer mod regeringsleder Viktor Orbán

People attend a demonstration against Hungary''s Prime Minister Viktor Orban in Budapest (Foto: Bernadett Szabo/Reuters)

En demonstration i Budapest kommer samme uge, som EU stemte for en betænkning mod Ungarn.

Op mod 1000 mennesker var søndag samlet i Ungarns hovedstad, Budapest, for at protestere mod landets premierminister, Viktor Orbán.

Demonstranterne krævede blandt andet, at landets regering viser respekt for demokratiske rettigheder og andre EU-værdier.

- Europa stod sammen med os, nu er det vores tur, lød det blandt andet.

Demonstrationen kommer samme uge, som Europa-Parlamentet stemte for at indlede en artikel syv-procedure mod Ungarn for overtrædelser af EU-værdier såsom retsprincipper.

448 stemte onsdag for betænkningen, mens 197 stemte imod.

EU-traktatens såkaldte atombombe-paragraf kan ultimativt ende med at fratage Ungarn stemmeretten.

Hvis Ungarns regering skal fratages stemmeretten, kræver det et enstemmigt krav fra medlemslandene. Det findes ikke. Polen har slået fast, at landet vil forsvare Ungarn.

Ungarns regeringsførelse blev tirsdag debatteret i Europa-Parlamentet, hvor også Orbán var til stede. Her fik han syv minutter til at forvare sin regerings omstridte politik.

Men endnu engang haglede kritikken ned over tilstandene i Ungarn.

Judith Sargentini, der står bag betænkningen, modtog stående ovationer i Europa-Parlamentet, da det stod klart, at den gik igennem.

- Ungarn lever ikke op til sine forpligtelser for at være med i EU. Ungarn har gjort de uafhængige medier stille og erstattet uafhængige dommere med dommere, der har tætte bånd til regimet, sagde hun og tilføjede:

- Det er vores pligt at handle.

Talsmand for Ungarns regering Zoltan Kovács har tidligere kaldt EU's kritik af Ungarn for "en heksejagt".

54-årige Orbán var premierminister i Ungarn fra 1998 til 2002 og igen siden 2010. Han er leder af det konservative parti Fidesz.

Partiet fik ved valget i 2010 to tredjedele af pladserne i det ungarske parlament. Det betød, at det kunne gennemføre en omstridt grundlovsændring, der blandt andet gav regeringen mere kontrol over retsvæsnet.

Premierministeren har flere gange været på kant med EU - særligt i forhold til fordelingen af asylansøgere mellem medlemslandene.

/ritzau/Reuters

/ritzau/Reuters