Voldsomt:18-årig voldtaget i grønt område i nat

Natten til søndag blev en ung kvinde antastet i et grønt område af en mand, som derefter voldtog hende.

En 18-årig kvinde er natten til søndag blevet voldtaget i et grønt område i Frederikshavn.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

Voldtægten skete omkring klokken 02.17 i området mellem Læsøgade og Rådhus Allé.

Kvinden havde kort forinden forladt værtshuset To Trin Op i Søndergade. I det grønne område blev hun antastet af en mand, som derefter voldtog hende.

Efter voldtægten løb manden fra stedet i ukendt retning.

Han beskrives som 20-35 år, og han var højere end 169 centimeter. Hans hår er mørkt, kortklippet i siderne og højere på toppen, hvor det er redt til siden.

Natten til søndag var han iført en mørk sweatshirt og cowboybukser med bælte.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.