Voldsomme tal: 118.000 kroners forskel på hjælp til syge børn

Der er kæmpe kommunale forskelle på, hvor mange penge kommunerne bruger på tabt arbejdsfortjeneste til forældre til syge børn.
Ydelsen ved tabt arbejdsfortjeneste afhænger af forældrenes tidligere indkomst. Dog kan man højest få 27.500 kroner om måneden.
Ydelsen ved tabt arbejdsfortjeneste afhænger af forældrenes tidligere indkomst. Dog kan man højest få 27.500 kroner om måneden. Modelfoto: Scanpix/Iris

Din bopæl har indflydelse på, hvor meget støtte du kan få, hvis du har et barn med et fysisk eller psykisk handicap.  

Sidste år var der mere end 118.000 kroner til forskel mellem den kommunen, der gav mest og mindst i tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42. 

På baggrund af en aktindsigt hos samtlige kommuner, kunne Avisen.dk for nyligt fortælle, at kommunerne sidste år brugte lidt over en milliard kroner på erstatning til forældre til et sygt barn.

Den kommune, der sidste år udbetalte aller mest per borger, var Hørsholm Kommune.

Her blev der i gennemsnit betalt 147.517 kroner per borger, der havde fået erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. 

I den helt modsatte ende af skalaen lå Morsø Kommune. Her var beløbet 29.128 kroner per borger, der fik ydelsen.

I grafikken kan du bladre i fanerne for at se, om din kommune placerer sig i top eller bund, hvad angår udbetaling til tabt arbejdsfortjeneste.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.