Han truede hende på livet med en kniv og fik en dom for det.
Han var psykisk syg, alkoholiker og beboer på Lindegården, hvor Kirsten Hansen arbejdede. Frem for at komme på en lukket psykiatrisk afdeling for at afsone den behandlingsdom, han fik for knivtruslerne, forsatte den stærkt ustabile mand med at være på det åbne bosted. Her blev han ved med at true de ansatte.
Manden er ikke et enestående tilfælde. Sådan lyder det fra fagforbundet FOA, Københavns Kommune og medarbejdere på Lindegården.
De ansatte på landets åbne bosteder for psykisk syge oplever at få flere og flere beboere med en behandlingsdom, hvoraf mange fortsætter med trusler, vold og kriminalitet - uden de ansatte kan stille noget som helst op. Det kan være domme for mord, voldtægt eller pædofili. Domme, som de ansatte ofte ikke oplyses om, når beboeren flytter ind.
- Problemet med det stigende antal retspsykiatriske patienter på vores bosteder er stort, siger socialborgmester i Københavns Kommune Jesper Christensen (S) til Avisen.dk.
- Nogle af dem er meget voldsomme og har et stofmisbrug oveni, som gør dem kaotiske og uforudsigelige. De er meget syge og farlige og har gentagne tilbagefald til kriminalitet og misbrug. De ikke hører til på åbne kommunale bosteder, men skal være i regionernes psykiatri. I kommunerne er vi underlagt serviceloven og må end ikke låse døren. Det skaber stor utryghed for både medarbejdere og de andre beboere, fastslår han.
Kriminelle kan frit gå ud og ind
Fagforbundet FOA hører fra sine medlemmer, som arbejder på bostederne, at sammensætningen af beboere har ændret sig de seneste år.
Der er kommet flere med voldelig adfærd samt flere med misbrug og behandlingsdomme.
Det skaber utryghed, både i forhold til de ansattes egen sikkerhed, men også i forhold til de andre beboere og lokalområdet, i og med at beboerne kan færdes frit, fortæller Charlotte Bredal, arbejdsmiljøkonsulent i FOA, til Avisen.dk.
- Det er en forholdsvis lille, men voksende gruppe, som skaber meget bekymring hos de ansatte, og er meget tidskrævende, siger hun til Avisen.dk.
Den tidligere medarbejder på Lindegården Kirsten Hansen fortæller, at det har krænket hendes retsfølelse, at manden trods dommen forsat kunne bo på den åbne institution:
- Jeg var rystet over at høre det. Han kan gå frit ud og ind, har nem adgang til alkohol og kan let anskaffe sig en kniv igen. De ansatte kan ikke engang tvinge ham til at tage sin medicin. Det er fortvivlende, hvad der sker for vores retssystem, siger hun.
Mord, seksualforbrydelse og bankrøveri
Den skræmmende udvikling bekræftes af dokumenter for Lindegården fra Arbejdstilsynet, som Avisen.dk har fået aktindsigt i. Forholdene på Lindegården er kommet i fokus, efter en ansat på tragisk vis blev dræbt af en beboer i marts i år.
"Ledelsen er bekendt med, at beboergruppen har ændret sig på botilbuddet. Dette er en følge af færre sengepladser i psykiatrien og flere får anvist egen bolig. Gruppen, der bliver anvist til Center Lindegården, har således gennem de senere år skiftet karakter med mere misbrug og kriminalitet til følge," står der eksempelvis i et påbud fra Arbejdstilsynet fra 2014.
Fra det strakspåbud, Arbejdstilsynet gav Lindegården efter drabet i marts i år, fremgår det, at en del beboere er domsanbragte, og at det i det hus, hvor drabet fandt sted, drejer sig om cirka en tredjedel af beboerne.
"Som eksempel oplyser ansatte og ledelse, at to beboere har begået mord, andre for forrettet alvorlig legemsbeskadigelse, beskrevet som bestialsk vold mod andre mennesker, en har begået seksualforbrydelse, andre har begået bankrøveri og anden berigelseskriminalitet fx for at skaffe penge til stoffer," lyder det i papirerne fra Arbejdstilsynet.
Ude igen en halv time efter tvangsindlæggelsen
Det fremgår desuden, at to beboere, som er i familie, gennem to et halvt år terroriserede både ansatte og andre beboere med vold, seksuelle og grænseoverskridende kommentarer og ved at true og opsøge de ansattes familiemedlemmer. Trods politianmeldelser fortsatte problemerne.
Der er også nævnt eksempler på voldelige beboere, som personalet med politiets hjælp får tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling, men som i løbet af få døgn - i et tilfælde kun en halv time - er udskrevet og tilbage på bostedet, hvor den voldelige og truende opførsel fortsætter.
Selvom der følger betingelser med en behandlingsdom - for eksempel krav om at tage medicin og at holde sig fra kriminalitet - er der således ofte ingen konsekvenser, hvis den dømte ikke overholder betingelserne, oplever de ansatte.
Ekspert: Meget uheldigt
Det er "meget uheldigt", at dømte kriminelle placeres på åbne bosteder, når de burde være på lukkede psykiatriske afdelinger, fordi de stadig er farlige. Det siger Flemming Balvig, juraekspert og tidligere professor ved Københavns Universitet.
- Det hedder jo netop en behandlingsdom, fordi de dømte er fundet uegnet til straf, men at det samtidig skal sikres, at de får den behandling, der skal til, og ikke kan lave flere unoder imens. Derfor bør de placeres under sikrede forhold som gør, at de ikke kan fortsætte deres kriminalitet, både for deres egen skyld, for personalets og for samfundets, siger han til Avisen.dk.
Han understreger, at det selvfølgelig ikke er alle behandlingsdømte, som det er nødvendigt at spærre inde - men at det bør afhænge af, hvorvidt de stadig er farlige, og ikke af, hvor mange ressourcer, der er i psykiatrien.
- Det er manglen på ressourcer, som er ondskaben i det. Det har længe været en tendens, at psykisk syge skal behandles ambulant frem for blive indlagt. Samtidig bliver flere dømt til behandling, så ressourcer og sengepladser er ikke fulgt med. Det er for mig at se et politisk problem, siger han.
S-politiker: Mørketal skriger til himlen
Det er et mørketal, hvor mange behandlingsdømte, som befinder sig på henholdsvis lukkede psykiatriske afdelinger og åbne socialpædagogiske bosteder.
Folketingspolitikeren Yildiz Akdogan er psykiatriordfører for Socialdemokraterne og efterspørger et overblik. Hun har efter det tragiske drab på Lindegården bedt justitsminister Søren Pind (V) komme med en redegørelse, der kan skabe klarhed over området.
- Jeg kan blive helt harm, både på vegne af de ansatte, de psykisk sårbare beboere og de pårørende. Derfor har jeg bedt om et overblik. Jeg håber så sandelig, at der findes tal på det, for ellers skriger det da til himlen, siger Yildiz Akdogan til Avisen.dk.
Flere dømte er ikke indlagt
Der findes til gengæld tal, som dokumenterer, at et stigende antal behandlingsdømte befinder sig andre steder end på lukkede psykiatriske institutioner.
En rapport fra Sundhedsministeriet viser, at antallet af behandlingsdømte er tredoblet fra 1.445 personer i 2001 til 4.393 personer i 2014. Samtidig viser rapporten, at blot en tredjedel af de behandlingsdømte i 2014 var indlagt i psykiatrien - evt. i kombination med ambulant behandling - mens to tredjedele kun fik ambulant behandling - dvs. bor enten på bosted eller i eget hjem. I 2001 var hver anden behandlingsdømt indlagt.
Samtidig viser en rapport fra Justistministeriet, at en stor del af stigningen af behandlingsdomme skyldes sager om vold og trusler mod offentligt ansatte.
Ingen garanti på ryggen af psykisk syge
Regionerne, som har ansvaret for de psykiatriske institutioner, tager problemet med vold, stofmisbrug og kriminalitet på bostederne meget alvorligt, forsikrer Charlotte Fischer, formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg. Hun mener dog ikke, at flere sengepladser på de lukkede psykiatriske afdelinger er løsningen.
- Der er jo stor forskel på behandlingsdømte. Langt fra alle er farlige. Så at sige, at de alle skal indlægges i psykiatrien, vil være forkert anvendelse af ressourcer, som kunne være brugt andre steder. Men det er klart, det skal afhænge af en lægefaglig vurdering, og jeg forventer, at læger ikke udskriver nogen, de mener er farlige. Ofte er det bare et svært skøn at foretage, for der er jo ikke hæftet en garanti på ryggen af en psykisk syg, siger hun til Avisen.dk.