Der skal strammes op på pjæk og manglende deltagelse i undervisningen på universiteterne. Derfor vil VK-regeringen nu indføre mødepligt, skriver Information. Ifølge Informations oplysninger vil VK foreslå mødepligt, flere obligatoriske opgaver samt en øget andel holdundervisning. Men forslaget møder kritik hos Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.
»På de universiteter, der er bedst til at fastholde de studerende, arbejder man projektorienteret og i grupper. Derfor er det besynderligt, at man nu vil kopiere en gammeldags løsning. Det er i bedste fald nyttesløst, og i værste fald vil det få flere til at springe fra,« siger forskningsordfører Rasmus Prehn (S) til Information.