Vis mig dit køretøj: Kendte fortæller om deres valg af biler

Kendte
Bil- og livsstilsekspert Christian Grau taler med kendte danskere om deres valg af bil. (Foto: Egmont)

Ud fra devisen “Vis mig dit køretøj, og jeg skal fortælle dig hvem du er” lancerer auto-eksperten Christian Grau en ny podcast-serie, hvor kendte danskere interviewes om deres valg af biler.

Valg af bil fortæller ofte en selvstændig historie om en persons valg og fravalg. Samtidig kan ens valg af køretøj give en anden type fortælling om prioriteter og valg i livet. 

I en ny podcastserie "Graus Garage" interviewer bil- og livstilsekspert, Christian Grau, kendte danskere om deres valg af køretøj.

 "Graus Garage" er en form for Auto-cv og kan høres på podcasttjenesten “Talk Town”, hvor Christian Grau i de første podcasts interviewer en række kendte danskere som eks. Jakob Riising, Johan Bülow og Emil Thorup. 

Auto-cv'et har i mange år været et kendt format i Euroman, hvor Christian Grau også fungerer som motorredaktør.

- Ved at lave auto-CV på Euroman har jeg opdaget, hvor fantastisk en bil kan være som en nøgle til historien om folks liv. Der er så mange historier, jeg har savnet at have plads til i auto-CV'et, og dem er der plads til i min garage, siger Christian Grau. 

Podcasttjenesten Talk Town blev lanceret sidste år af Egmont Publishing og er siden løbende udbygget med stærke personlige fortællinger om alt fra parforhold og børn til mode og sundhed.

I år har Talk Town haft premiere på en række nye podcast bl.a. "Lund & Løkke" med Anders Lund Madsen og Lars Løkke, "Velkommen i Mørket" med Knud Romer og "Ohøj Sømand - nu spiser vi" med Nikolaj Kirk og medværten Zissel Kjertum-Mohr.