Ødelæggelserne var enorme, og tusindvis af huse har fået alvorlige stormskader i Taiwan, hvor tyfonen ramte lørdag, og hvor der blev målt vindhastigheder på 143 kilometer i timen. Mindst fire personer er allerede bekræftet omkommet, mens fire andre er meldt savnet, og 28 er blevet såret i tyfonen. Samtidig har stormvejret skabt store oversvømmelser og mudderskred, som har forårsaget store ødelæggelser både i storbyer som New Taipei City og ude på landet, hvor flere tusinde mennesker er blevet evakueret af redningsarbejdere.