En 58-årig mand ville ikke bare sådan lade tre personer stikke af med hans el-løbehjul.
De tre - to mænd og en kvinde - havde snuppet løbehjulet fra manden og læsset det ind i en bil.
Da trioen begyndte at køre, stak den 58-årige en hånd ind gennem bilruden i førersiden og tog fat i rattet. Det betød, at han blev slæbt langs siden af bilen.
Ved et lyskryds fik gerningsmændene vristet den 58-åriges greb i rattet løs, så han faldt ned på asfalten. Herefter forsvandt bilen.
Østjyllands Politi oplyser, at røveriet skete den 27. januar omkring klokken 15.00 ved et busstoppested ud for Shell-tanken på Vesterallé i Laurbjerg ved Langå.
Her stod den 58-årige med sit el-løbehjul og ventede på bussen, da de to mænd pludseligt tog fat i hans løbehjul og læssede det ind bag i en hvid Citroën Cactus af nyere model.
Trods det dramatiske optrin kom den 58-årige ifølge politiet ikke alvorligt til skade.
Signalement af de tre personer:
A, føreren af bilen
• Mand
• Ca. 30 år
• Ca. 175-185 cm høj, alm. af bygning med lidt topmave
• Lys/lysebrun i huden
• Talte dansk
• Iført lysegrå træningsjakke med hætte og sorte bukser
B, forsædepassager
• Mand
• Ca. 20 år
• Ca. 165 cm høj, spinkel af bygning
• Lys/lysebrun i huden
• Talte dansk
• Iført grå sportstrøje og sportsbukser og grå kasket med sort kasketskygge
C, bagsædepassager
• Kvinde
• Ca. 20 år
• Ca. 170 cm høj, spinkel af bygning
• Dansk af udseende
• Mellemblond hår til midten af ryggen
• Iført jakke og bukser
Har du oplysninger i sagen, så kontakt Østjyllands Politi via telefon 114.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.