Det bliver Peter Christensen (V), der overtager posten som forsvarsminister efter Carl Holst.
På sin Facebook skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen:
"Kører nu til Amalienborg for at præsentere landet nye forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde, Peter Christensen. Forud for milliardinvesteringer i forsvaret og forhandling af nyt forsvarsforlig har jeg lagt vægt på at vælge en person med stor parlamentarisk erfaring, der er bredt respekteret på Christiansborg."
Peter Christensen var ikke en af favoritterne til posten, og der er tale om et yderst overraskende comeback for den 40-årige politiker, der forlod dansk politik efter sidste folketingsvalg, hvor han ikke blev genvalgt.
Dengang gav han udtryk for, at hans tid som politiker var slut.
Nu er han i dén grad tilbage på den politiske scene.
- Peter Christensen er født 23. april 1975 i Sønderborg
- Søn af gårdejer Anton Boisen Christensen og laborant Grete Christensen
- far til to døtre, Anna og Maria
- Uddannet elektriker
- Skatteminister fra 8. mar 2011 til 3. okt 2011
- Statsrevisorfra 1. okt 2010 til 7. mar 2011
- Finansordfører fra 2011 og 2005-2009
- Politisk ordfører 2009-2011
- Skattepolitisk ordfører 2001-2005
- Medlem af Finansudvalget fra 2011 og 2004-2009 samt Skatteudvalget 2001-2011, næstformand 2005-2007
- Medlem af Kontaktudvalget for Det Tyske Mindretal 2007-2011