Forbrydelse betaler sig ikke – slet ikke i Iran, hvor straffen kan være særdeles hård og kontant. Det må tre teenagere sande, efter Højesteret stadfæstede kendelsen: De skal alle tre have aputeret fire fingre fra højre hånd.
De tre drenge blev anholdt og stillet for retten sidste år. Alle sigtet for fire røverier. De har været fængslet lige siden, mens deres sag er blevet afprøvet ved forskellige retsinstanser. Og nu er den endelige dom altså faldet.
En rapport fra Human Rights Monitor hævder, at drengenes tilståelse afgivet under tortur. Og en af dem har siden forsøgt at begå selvmord i fængslet.
Ifølge Sharia-lovgivningen er amputation, pisk og endog stening legale straffe, forbrydere kan idømmes. Det er dog sjældent, at dommen lyder på amputation.
– For at idømme den straf, kræver det, at 13 særlige regler er overtrådt. Som regel mener dommeren undgår dommerne dog den straf ved at påstå, at kun 12 regler er overtrådt, siger jura-ekspert ved Irans nationale TV, Nargess Tavalossian, ifølge The Sun.
De 13 regler handler blandt andet om, at byttet skal have en vis værdi, og at det skal være stjålet fra et afsikret område.
I 2018 skabte det international opstandelse, da en iransk mand fik amputeret en hånd efter tyveri – en straf, Amnesty International kaldte ”en afskyelig form for tortur”.
De iranske myndigheder forsvarer generelt den form for straf og siger, det er den mest afskrækkende metode til at undgå tyveri.
Straffen er endnu ikke blevet fuldført, og et er uvist, hvornår det vil ske.