Vild med dans-stjerne har fundet kærligheden

Danseren Claudia Rex, der for nylig gik igennem et brud med sin kæreste, har nu fundet kærligheden på ny.
Claudia Rex meldte for knap to måneder siden ud, at hun og kæresten Kasper Svenstrup var gået hver til sit.
Claudia Rex meldte for knap to måneder siden ud, at hun og kæresten Kasper Svenstrup var gået hver til sit. Foto: Nils Meilvang/Scanpix

Det er knap to måneder siden, at danser Claudia Rex meldte ud, at kærligheden mellem hende og musikeren Kasper Svenstrup var brast.

Men nu afslører den 30-årige tidligere "Vild med dans"-danser, at hun igen er blevet ramt af Amors pil.

I et nyt interview med Billed-Bladet fortæller Claudia Rex, at hun er faldet for skuespilleren Pelle Emil Hebsgaard.

- Jeg er så lykkelig og forelsket, siger Claudia Rex ærligt i interviewet.

Pelle Emil Hebsgaard har netop landet rollen som hele Danmarks grandprixkonge Tommy Seebach i den nye musical "Seebach" på Fredericia Teater.

De to turtelduer er dog endnu ikke flyttet sammen, og om de officielt kalder sig kærester, fortæller Claudia Rex ikke noget om.

- Vi tager én dag ad gangen og nyder livet, fortæller Claudia Rex til Billed-Bladet.

I slutningen af april fortalte danseren til Realityportalen, at bruddet med Kasper Svenstrup var den helt rigtige beslutning for hende.

- Det er jo aldrig rart at blive skilt, men jeg har det godt som single, vi er stadig venner og taler godt sammen. Nu er vi i gang med at dele vores ting og sager, lød det dengang fra Claudia Rex.

Tv-danseren har tidligere dannet par med DR-værten Joakim Ingversen og stuntmanden Martin Coops.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.