Måske så du det, da sangeren og sangskriveren Noam Halby for åben tv-skærm spontant friede til danseren Katrine Bonde?
Det skete for for knap to et halvt år siden, men nu er parret endelig blevet gift efter frieriet i TV2-programmet 'Go'morgen Danmark'. Danseren Katrine Bonde sagde nemlig ja til Noam Halby, som er sanger og sangskriver.
Brylluppet blev holdt på Lungholm Gods ved Rødby på Falster, hvor parret bor med deres søn.
Blandt gæsterne var der to generationer af vindere af det danske Melodi Grand Prix. Kirsten Siggaard, som vandt tre gange i firserne og som er brudens gudmor, og Emmelie de Forest, som vandt det danske Melodi Grand Prix i 2012 og triumferede i 2013 ved det internationale Melodi Grand Prix på hjemmebane i Jyske Bank Boxen i Herning.
De to sangerinders deltagelse nød gæsterne godt af. Både Kirsten Siggaard og Emmelie de Forest sang nemlig for parret, beretter TV2.
Bryllupsfesten var ellers som et normalt bryllup, fortæller gommen til TV 2. Parret har boet på Lungholm Gods hele ugen. På dagen var der først reception og senere stor bryllupsmiddag. Flere gæster valgte at overnatte på godset.
- Det var fuldstændig overvældende, og jeg er meget lykkelig. Katrine har det på samme måde – vi har ret mange tømmermænd, fortæller Noam Halby til TV 2.
Noam Halby, som igen er aktiv i bandet Johnny Deluxe, sang desuden duet med Kirsten Siggaard.