Silas Holst og Johannes Nymark vil sammen med Louise Sjødahl Mahnkopf hellere holde en fest for lille Maggie My fremfor at lade hende døbe. De håber, det kan lade sig gøre inden jul.
- Maggie skal ikke døbes. Johannes og jeg er jo heller ikke gift i en kirke, siger Silas Holst til Ude og Hjemme om sin datter Maggie My, der den 20. december bliver 3 måneder.
Læs, hvordan Astrid Kragh skal holde jul med Thomas Evers, på Udeoghjemme.dk.
- Men jeg synes, det kunne være dejligt, hvis vi kunne få tid til at holde en navngivningsfest for Maggie My inden jul. Det kan måske komme til at knibe, så det kan da godt være, at det bliver efter jul, siger Silas Holst.
Silas og Johannes blev gift sidste sommer i Las Vegas. 20. september blev de to så fædre til Maggie My. Moderen er Silas veninde gennem mange år, Louise Sjødahl Mahnkopf.
Jul for hele familien
Alle fire bor i dag i et dobbelthus i Brønshøj. Louise på 1. sal og Silas og Johannes i stueetagen. Til hverdag kan de så alle være så meget som overhovedet muligt sammen med den lille ny.
Silas vil have barn nummer to. Læs mere på udeoghjemme.dk
Silas er så glad for at være blevet far, at han allerede i begyndelsen af november sagde til Billed-Bladet.
- Jeg er da helt klar til at få et barn mere på et tidspunkt med den samme konstellation. Det ville jeg elske. Jeg synes, vi er gode til at være forældre alle tre.
Men lige nu er det en navngivningsfest, der bliver tænkt over, og så er det allerede besluttet, at julen skal holdes hjemme i huset i Brønshøj.
- Vi regner med at samle hele familien, så der bliver fuldt hus, siger Silas, der efter Vild med Dans for alvor er ved at få gang i forberedelserne til musicalen Dirty Dancing, hvor han har en af hovedrollerne.
Kristian Bo Eriksen, Ude og Hjemme, Aller Media