Tillidsfolk: Arbejdstilsynet skal bekæmpe social dumping
Debat

Af Frank Kellberg, Alexander Baadh og Erik Bjernemose
Se alle debatindlæg

Om Frank Kellberg, Alexander Baadh og Erik Bjernemose

Frank Kellberg, Alexander Baadh, Erik Bjernemose og  er fællestillidsrepræsentanter i Arbejdstilsynet for medlemmer af henholdsvis Teknisk Landsforbund, Dansk Metal og Ergoterapeutforeningen/Danske Fysioterapeuter

DE SENESTE MANGE ÅR er omfanget af udenlandsk arbejdskraft steget på de danske byggepladser, i industrien og i landbruget. En udvikling der ser ud til at fortsætte, og som koster det danske samfund dyrt. Den danske stat går glip af skattekroner, når opgaverne ikke løses af danske arbejdere, og når den udenlandske arbejdskraft ikke overholder danske regler.

For at dæmme op for udviklingen har Politi, Skattestyrelse og Arbejdstilsyn samarbejdet i en fælles indsats overfor social dumping. Arbejdstilsynets tilsyn med de udenlandske virksomheder har bidraget til Skattestyrelsens opkrævning af flere hundrede millioner kroner. Ligeledes har tilsynet muliggjort politiets udvisning af en lang række 3. landes borgere, der ikke lovligt måtte arbejde i Danmark.

De mange penge er gæld opkrævet af Skattestyrelsen fra bl.a. udenlandske virksomheder og arbejdstagere. Samt danske virksomheder der beskæftiger udenlandsk ”sort” arbejdskraft. Opkrævningen har kun kunnet finde sted i kraft af et fælles myndighedssamarbejde, hvor Arbejdstilsynet dagligt fører tilsyn med et stigende antal udenlandske virksomheder og ansatte.

OM ET ØJEBLIK skal det besluttes, om politi, Skattestyrelse og Arbejdstilsyn skal fortsætte deres fælles indsats overfor social dumping.

Skal samfundet fortsat have en øget andel af opsvinget, der afspejles i store renoveringsprojekter og nybyggeri?

Så må samarbejdet mellem Skattestyrelse, politi og Arbejdstilsyn fortsat prioriteres. Det er ærligt talt ineffektivitet af højeste karat at bortkaste de ressourcer, der er brugt på at effektivisere samarbejdet mellem de tre myndigheder.

For Arbejdstilsynets vedkommende gælder det om at sikre en mere lige konkurrence for arbejdsmiljøet og et forsvarligt arbejdsmiljø for de arbejdstagere, der udfører arbejde i Danmark. Det kræver et fortsat fokus på det arbejde, som udenlandsk arbejdskraft ofte løser på kanten af det etablerede arbejdsmarked. Ofte fordi virksomhederne tror, at de ikke kan finde etableret dansk arbejdskraft. Eller fordi de tror, de kan spare penge ved at omgå reglerne, når de anvender udenlandsk arbejdskraft, der ikke kender deres egne rettigheder.

Indtil nu har Arbejdstilsynet været underlagt midlertidige bevillinger, der forhandles fra år til år. Som konsekvens har det ikke været muligt at planlægge en systematisk langsigtet indsats. En systematisk indsats er omkostningskrævende at etablere. Og omkostningerne står ikke mål med en midlertidig indsats. Som konsekvens er indsatsen mindre effektiv, end den kunne være.

Den danske stat får mindre for pengene, når politikerne foretrækker år efter år at lave midlertidige bevillinger fremfor at sikre stabile rammer, som myndighederne kan planlægge indenfor.

DER OPSTÅR ET PARADOKS i den politiske stillingtagen til kampen mod social dumping. For der er umiddelbart ikke udsigt til at udenlandske virksomheder stopper med at udstationere deres medarbejdere i Danmark. Og der er umiddelbart ingen regeringspartier eller støttepartier, der ønsker en langsigtet indsats, som i udgangspunktet har til formål at sikre lige konkurrence og sunde og sikre arbejdspladser i Danmark.

Vi skal som borgere i Danmark være længere tid på arbejdsmarkedet. Det kræver, at virksomhederne og deres ansatte bliver bedre til deres egen arbejdsmiljøindsats. Samtidigt kræver det, at der sikres en kontrol af de udenlandske virksomheder og udstationerede arbejdstagere, således at disse konkurrerer på lige vilkår med danske virksomheder.

Så hvorfor er det, at der ikke bevilges midler til en langsigtet indsats overfor social dumping? Hvorfor ses det ikke som en naturlig del af Arbejdstilsynets faste opgaver? Hvorfor vil man ikke sikre, at dem, der skal kontrollere virksomhedernes egen-indsats, kan blive ved med at gøre det?

Er det udelukkende, fordi der i de årlige finanslovsforhandlinger, kan drysses lidt velfærd ud over arbejdsmarkedet?

Dette er et debat-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Vi opfordrer dig til at engagere dig i emnet, men med konstruktive og respektfulde refleksioner. Vi opfordrer til en positiv debat, hvor vi diskuterer sagen, ikke personen. På den måde skaber vi sammen en debat, man gerne vil være en del af. Ikke fri for!
Avisen.dk forbeholder sig retten til at moderere i indlæg, der er ringeagtende eller indeholder personlige angreb.


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.