Flere steder i USA bliver det nu lovligt at tænde en fed, en pind, en joint - eller hvad man nu kalder marihuana.
Tre stater - Californien, Massachusetts og Nevada - har nemlig stemt ja til at lovliggøre marihuana. Det er den største sejr for tilhængere af lovliggørelsen i USAs historie, men i Maine var stemmerne for tæt til at falde ud til en lovliggørelse, og i Arizona blev forslaget stemt ned.
Mindst syv stater har nu lovliggjort marihuana, mens tre stater har stemt ja til brugen af medicinsk marihuana. Det er Florida, Arkansas og North Dakota.