Er du én af dem, der altid lige skal tjekke din mobiltelefon?
Nu er det muligt at komme på digital detox - blandt andet i byen Aswell uden for London.
Her bliver alt digitalt udstyr afleveret, og i stedet kan deltagerne dyrke yoga, snitte træ, lave mad over bål eller slappe af i et stort udendørs kar.
Facebook, Twitter og andre sociale medier er naturligvis bandlyste.
Ifølge en undersøgelse, som Nokia har fået lavet, tjekker vi i gennemsnit vores telefoner hvert sjette et halvt minut. Men det kan man altså nu blive vænnet af med.
Et digitalt detox som det i Ashwell koster cirka 2000 kroner om dagen. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Kathrine Kellermann