Libyens næststørste by Benghazi blev fredag ramt af hårde angreb, da jægerfly bombede flere mål i og omkring byen.
Det er angiveligt oprørsgeneralen Khalifa Hifter, der angreb de islamistiske militser, der i løbet af den sidste uge er rykket ind i Benghazi og har tvunget både militær og politi ud af byen, hvor islamisterne har overtaget militærbaserne.
I Libyens hovedstad Tripoli blev der ligeledes rapporteret om dødelige sammenstød mellem militserne, der forsøger at tiltvinge sig magten i det uroplagede land. Flere tusinde mennesker har i løbet af ugen forsøgt at forlade landet, hvilket fredag skabte kaotiske scener ved grænseovergangen til Tunesien.
Libyen har været præget af voldsom uro, siden oberst Muammar Gaddafi blev fjernet og dræbt i 2011 efter 42 år ved magten. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen