Efter seks måneder på den internationale rumstation, ISS, landede den britiske astronaut Tim Peake her i weekenden i Kazakhstan sammen med sine to medastronauter.
Landingen gik helt efter planen, da den store rumkapsel med de tre astronauter i igen landede på sikker jord. Og til trods for at være afkræftet efter landingen, kunne Tim Peake selv sætte lidt ord på oplevelsen.
Her fortalte han, at han havde det godt, og at turen ned var lidt af en oplevelse. Tim Peake er desuden fra den samme årgang af europæiske astronauter, som den danske astronaut Andreas Mogensen også er.