Weekenden har stået i abejagtens tegn for de ansatte i munkholm Zoo i Balle syd for Grenaa.
Fire berberaber stak nemlig af fra den zoologiske have lørdag formiddag ved at pille hul i en rådden træplade, der dækkede et hul i et hegn. Det er to hunaber og to hanaber, der er på den fælles springtur uden for hegnet.
Søndag forsøgte man at lokke de undslupne aber i en fælde ved at lægge frugt på jorden. Samtidig sad abernes vante dyrepasser og en dyrlæge med bedøvende pile klar, men lige meget hjalp det. Aberne er stadig på fri fod, og sidst på dagen blev missionen opgivet.
Aberne skal helst indfanges, lyder det fra zoo-ejer Benny Johansen.
- Lige nu er det en meget, meget svær situation. På rigtig lang sigt kan vi være tvunget til at skyde dem, da sådan nogle dyr ikke må løbe frit, sagde han lørdag til Ritzau.
Det er ikke første gang, at en abe er stukket af fra en zoologisk have i Danmark. I januar havde en anden berberabe held til at stikker af fra Blåvand Zoo.
Se flere videoer på Localeyes.dk