En vicevært bevarede fatningen og holdt hovedet koldt, da han i går eftermiddag fik en skalle af en ung mand i Vejle.
46-årig har sex med drenge i campingvogn: Kom og få 2.500 kroner eller en knallert
Den 45-årige mand er ansat som vicevært i Spinderihallerne, der er et af byens største samlingssteder for mindre virksomheder og kulturinstitutioner. Det tidligere fabriksområde har dog også en tiltrækningskraft for unge, der gerne vil ryge hash og male med grafitti, og mandag eftermiddag ved 13-tiden skete der det, at viceværten lagde mærke til en gruppe af fire unge mennesker.
De stod og røg hash ude bagved ved et område med grafitti, og viceværten bad dem om at stoppe eller forlade stedet.
- Han lægger en flad hånd på den enes skulder og gentager, at de skal gå. Så vender vedkommende sig om og nikker ham en skalle, siger vicepolitiinspektør Mikkel Ross til Vejle Amts Folkeblad.
Blodet fossede ud af næsen på viceværten, der dog ikke mistede overblikket, da han nåede at tage et foto af gerningsmanden med sin telefon.
Nu har ordensmagten i den jyske fjordby fået billedet af den unge mand, der beskrives til at være omkring 17 år gammel. Politiet oplyser til Vejle Amts Folkeblad, at de mener at vide, hvem gerningsmanden er - derfor opfordres han af politiet til at melde sig selv.
Samtidig oplyser politiet, at de vil sætte fokus på problemer med hashrygende unge i Spinderihallerne og andre offentlige steder i Vejle.