Oskar Bjarni Oskarsson stopper som træner for håndboldherrerne i Viborg HK og fortsætter som træner for dameholdet.
Omrokeringen sker, efter at Viborg HK tirsdag meldte ud, at klubben fremover kun vil satse på damerne.
- Det er selvfølgelig nogle specielle omstændigheder, og det er bestemt ikke en udvikling, jeg havde ventet, da jeg tog til Viborg i august, siger Oskar Bjarni Oskarsson i en pressemeddelelse.
- Jeg er ked af at forlade drengene, som jeg har haft et fantastisk samarbejde med. Men jeg forstår klubbens beslutning om at prioritere dameholdet, og jeg er meget beæret over at få betroet denne store opgave.
- Viborg HK's damehold har en unik historisk position på håndboldens verdenskort, og jeg ser meget frem til at give mit bidrag til, at vi sammen kan udvikle holdet i både dansk og international sammenhæng.
- Det bliver utrolig spændende, og jeg vil arbejde meget hårdt for, at vi kan lykkes med det projekt, siger Oskar Bjarni Oskarsson.
39-årige Oskar Bjarni Oskarsson kom til Viborg HK i sommer og har 12 års erfaring som træner i Norge og Island.
Oskarsson får debut som cheftræner for Viborg HK's damehold søndag den 30. december når viborgenserne tager imod Aalborg DH på hjemmebane.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.