Massimo Oddo blev tirsdag fyret som cheftræner i fodboldklubben Pescara, der er suveræn bundprop i den italienske Serie A.
Fyringen faldt, dagen efter at klubben havde udtrykt opbakning til træneren.
40-årige Massimo Oddo beklager over for Pescaras fans, at han kun formåede at føre oprykkerklubben til ni point i sæsonens hidtil 24 ligakampe.
Pescara har 13 point op til den rigtige side af nedrykningsstregen.
- En rejse slutter i dag (tirsdag, red.) efter nogle svære måneder, hvor jeg virkelig ønskede at hjælpe holdet til at nå dets mål.
- Det lykkedes mig ikke, og jeg beklager over for byen og de Pescara-fans, der aldrig indstillede opbakningen til holdet på trods af alting, siger Massimo Oddo ifølge Football Italia.
Den tidligere højreback, der blev verdensmester med Italien i 2006, blev i foråret 2015 udnævnt som træner for Pescara.
Året efter rykkede klubben op i Serie A, men de dårlige resultater endte altså med at resultere i en fyring af Massimo Oddo, der i sin aktive karriere repræsenterede klubber som AC Milan, Lazio og Bayern München.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.