Valgmyndighederne i Venezuela lover torsdag, at de vil kontrollere de resterende 46 procent af de elektroniske stemmer fra præsidentvalget søndag.
Tidligere er 54 procent af stemmerne allerede blevet revideret efter det tætte valg, hvor sejren tilfaldt den siddende regerings kandidat, Nicolas Maduro.
- Vi gør det for at bevare et harmonisk klima, siger lederen af Venezuelas valgmyndigheder, Tibisay Lucena, i en tv-tale.
Efter valget har det sydamerikanske olieland været præget af uro og demonstrationer, hvor flere har mistet livet og er blevet såret.
Den tabende oppositionsleder, Henrique Capriles, har krævet en omtælling af alle stemmerne, og han siger, at han accepterer valgmyndighedernes beslutning.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.