Det er ikke trafik og kollektiv transport, der præger den lokalpolitiske debat op til kommunalvalget 21. november. Men hvis der går håbefulde kandidater rundt og leder efter en sag at få en større vælgerskare i tale med, skulle de måske gøre noget mere ud af trafikpropper, nedlagte buslinjer og hullede veje. Trafik og transport har i hvert fald en langt større prioritering hos vælgerne, end debatten giver udtryk for.
For 52 procent af vælgerne har holdningen til transport og kollektiv trafik i deres kommune meget stor eller stor betydning for, hvor de vil sætte deres kryds ved kommunalvalget. Det fremgår af en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Avisen.dk og Ugebrevet A4 blandt 2.680 repræsentativt udvalgte danskere i aldersgruppen 18-70 år.
Dermed placerer vælgerne trafikken blandt de fire vigtigste kommunalpolitiske opgaver foran traditionelle kommunale kerneopgaver som folkeskole, børnehaver og sociale tilbud.
Kassekreditten er overtrukket
Det overrasker valgforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, at vælgerne prioriterer trafikken så højt.
- Havde du spurgt mig inden undersøgelsen, ville jeg have sagt, at det ligger langt nede ad listen, og at det ikke er noget, folk går op i, siger han.
Men dér tager han helt fejl, lyder det blandt andet fra bilisternes interesseorganisation, FDM.
- Vi er rigtig mange, der skal ud og transporteres, og vi gør det størstedelen af vores liv. Og fordi politikerne har sparet, sparet og sparet på området er konsekvenserne nu så synlige, at vi siger: Det vil vi gerne have, at I retter fokus mod, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM.
Han mener, at kommunerne i alt for mange år har valgt at nedprioritere anlæg og vedligeholdelse af veje til fordel for velfærd, så trængsel og hullede veje er blevet et påtrængende problem for stadig flere vælgere.
- I gamle dage var trængsel noget, der primært hørte motorvejen til. Men vi kan se på tallene, at dét med at holde i kø og spilde tid er noget, der bliver stadig mere relevant i de store byer, også på de kommunale veje. Vi kender også alle sammen cykelstier, der er utrolig dårlige at køre på, og mange kommuner har skåret ned på busdriften. Så lige så snart, man sætter sig på den to-hjulede eller i den fire-hjulede, fornemmer man, at det her ikke rigtig fungerer, siger afdelingschefen.
Danskernes yndlingsemne
Men det er svært at sætte trafikproblemer på den politiske dagsorden i konkurrence med stærke interesser og organisationer på andre kommunale arbejdsområder, mener Torben Lund Kudsk.
- Det er lettere at italesætte det dér med varme hænder, plejehjem og skoler. Vejene kan betragtes lidt som en kassekredit, hvor der i al diskretion kan blive trukket lidt år efter år. Men på det tidspunkt ringer banken og siger, at nu går den ikke længere, mener han.
Det overrasker heller ikke professor og trafikforsker på DTU Mogens Fosgerau, at vælgerne prioriterer trafik og transport så højt. Vi har at gøre med et emne, der er tæt på stort set alle vælgere og et sikkert samtaleemne til familiefesten, påpeger han.
- Hvis TV-avisen ikke ved, hvad de skal give sig til, går ud jo ud og laver en voxpop om trafik. Om trængsel på motorvejen, hastighedsgrænser og fartkontrol. Det er så højspændt, at mediebilledet er fuldstændig ude af kontakt med virkeligheden. For eksempel på trafiksikkerhedsområdet, hvor vi taler om automatisk hastighedskontrol og konstaterer, at vi nu har et overvågningssamfund. Realiteten er, at en række afrikanske lande har mere kontrol end Danmark, og at vi er et u-land på det område, siger han.