Partisekretær i Venstre, Claus Richter, går nu ind i sagen om den 35-årige Anahita Malakians. Han siger, at politikerens udtalelser, om hvor mange sexpartnere hun har haft, står helt for hendes egen regning.
- Anahita er ikke folketingskandidat for Venstre, og hun udtaler sig ikke på vegne af partiet, siger Claus Richter til BT, og tilføjer at hun må lave alle de kampagner, hun vil, men det har bare ikke noget med Venstre at gøre.
Anahita Malakians gik i brechen for en ung pige, som var blevet udskammet for at have 17 sexpartnere på fire år.
Den 35-årige venstrepolitiker har sagt, at hun har haft over hundrede sexpartnere, og at hun er blevet kaldt "luder", "rundetrunte" og "muggiskøge".
Men mens Claus Richter på vegne af Venstre tager afstand fra Anahita Malakians, så har Venstres ligestillingsordfører på Christiansborg, Martin Geertsen, sagt, at Anahita Malakians' sexliv ikke sætter en stopper for hendes mulige kandidatur ved det næste folketingsvalg:
- Det er overhovedet ikke en forhindring. Nu kan jeg kun tale ud fra, hvordan det er at være stillet op i København, men jeg anser i hvert fald de københavnske vælgere over en bred kam for at være et liberalt folkefærd. Anahita skal bare klø på.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.