Palæstinenserne er klar til at genoptage fredsforhandlinger med Israel onsdag, selvom de har været provokeret af israelernes beslutning om at udvide sine bosættelser på Vestbredden med flere end 2000 boliger siden søndag.
Det meddeler den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, som har været i kontakt med både den palæstinensiske selvstyre præsident, Mahmoud Abbas, og den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.
Søndag gav den israelske boligminister grønt lys til knap 1200 bosætterboliger, og tirsdag gav regeringen tilladelse til yderligere knap 1000.
/ritzau/Reuters