Team Oracle USA har sensationelt sikret sig sejren i America's Cup, sejlsportens vigtigste trofæ, over udfordrerne fra New Zealand, som undervejs i konkurrencen ellers havde ført med 8-1 og blot var en sejr fra at vinde duellen ud for San Francisco.
Dermed fuldender USA sit mageløse comeback i sejlsportens kongeduel, America's Cup.
For en uge siden var de forsvarende mestre fra USA bagud 1-8, og New Zealand manglede bare en enkelt sejr for at sikre sig trofæet for første gang siden 2000.
Men besætningen på Oracle Team USA kæmpede sig tilbage med sensationelle otte sejre på stribe i deres store katamaran.
I den 17. og afgørende sejlads krydsede de forsvarende mestre mållinjen 44 sekunder foran den newzealandske båd.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.