En forventningsfuld nybagt ejer af et boblebad oplevede sit livs mareridt, da badekaret skulle leveres.
Boblebadet var så stort, at der skulle en kran til at løfte det ind til huset, men pludselig gik noget galt, skriver blandt andre The Sun.
Det styretov, som i samarbejde med kranføreren, skulle styre boblebadet sikkert ind, trak den modsatte vej af kranens bevægelse, så det tunge badekar rev sig løs og faldt til jorden.
En video har fanget episoden og der lyder et skingert skrig, da boblebadet felder til jorden med et brag.
Et vidne til episoden, som foregik i en forstad til Swansea i Wales, fortæller, at han stoppede op, da han så boblebadet hænge over husets tag.
- Det var et af ??de dejlige med træ omkring og ikke et af ??de billige i gummi, fortæller vidnet.
Vidnet fortæller, at boblebadet ikke ramte hverken hus eller terrasse.
- Det kunne være gået lige gennem taget, siger vidnet.
Ifølge The Sun håber ejeren af det knuste boblebad at få erstatning, mens kranføreren beskrives som "rystet, men uskadt".
Boblebadet havde en værdi af 5.000 pund, hvilket svarer til omkring 41.200 kroner.