Årets ansøgertal til de videregående uddannelse viser, at der særligt er én gruppe uddannelser, som stadigt færre unge tiltrækkes af.
Det er de humanistiske bacheloruddannelser, som kun 7077 har haft som førsteprioritet i år.
Det er en tilbagegang på cirka 1000 personer i forhold til sidste år, svarende til 12 procent.
Og sammenligner man med tallene for 2013, er der tale om et fald på 33 procent.
Camilla Gregersen er formand for Magisterforeningen, der organiserer universitetsuddannede - både fra humanistiske og naturvidenskabelige fag.
Hun tolker tallene som en konsekvens af, at der er gennemført mærkbare besparelser på universiteterne de senere år. Besparelser, som er både gået ud over kvaliteten og optaget.
- Jeg tror, at det kan være en konsekvens af, at de besparelser, der er blevet gennemført, har ramt de humanistiske uddannelser hårdt, og det er de unge følsomme overfor, siger hun.
Magistrenes formand mener, at det faldende ansøgertal formentlig også hænger sammen med, at der fra politisk side har været et negativt fokus på humaniora til fordel for naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.
- Det sætter sig i de unge mennesker, når humaniora bliver talt ned under gulvbrædderne, som man har gjort igennem flere år.
- Det paradoksale er bare, at inden for sprogområdet kommer vi til at mangle undervisere i gymnasiet og ansatte, som kan snakke tysk med vores største handelspartnere, siger hun.
Anders Bjarklev, der er formand for Rektorkollegiet i Danske Universiteter, er enig i sidstnævnte og advarer mod konsekvensen af, at der kommer færre humanister ud af universiteterne.
- Det er bekymrende, hvis de unge fravælger humaniora på grund af negativ omtale af området.
- Vi har brug for dygtige humanister i den omstilling, som samfundet står overfor i disse år, ikke mindst de sproglige kompetencer i samarbejdet med omverdenen, siger han.
Humaniora omfatter blandt andet sprogfag, historiske fag, kulturelle fag og formidlingsfag.
De fleste humanistiske bacheloruddannelser er ikke rettet mod en bestemt profession eller jobfunktion.
Tidligere endte langt de fleste dimittender med at få job som gymnasielærere, men mange får i dag job i det private erhvervsliv.
/ritzau/