Mens Ny Alliance tripper på kanten af afgrunden, så er der nu bud efter en af partiets tre stiftere.
Konservativ Ungdom opfordrer nemlig Anders Samuelsen til at melde sig ind i det Konservative Folkeparti. Formanden for KU, Rune Kristensen, harringet til Samuelsen, men hans opfordring blev afslået. Alligevel af KU-formanden optimist, skriver Nordjyske.dk.
- Mon ikke han bruger tænkepausen fornuftigt og dermed takker ja til tilbuddet om et medlemskab i Det Konservative Folkeparti, så han kan deltage i den store velkomstfest, som Konservativ Ungdom har planlagt for ham, siger Rune Kristensen i følge Nordjyske.dk.
Rune Kristensen er dog ikke sikker på, at moderpartiet deler den konservative ungdoms begejstring.
- Det kan godt være, at han er for visionær. Han minder lidt om Lars Barfoed. Men hvis der er plads til Barfoed, så er der vel også plads til Anders Samuelsen, siger Rune Kristensen i følge Nordjyske.dk.