En 23-årig mand fra Mors er i kritisk tilstand efter et solouheld på sin motorcykel.
Det oplyser vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Uheldet skete fredag eftermiddag.
- Af uforklarlige årsager kører han af vejen og ender ude mellem nogle træer. En bilinspektør har været stedet, og han siger, at uheldet i hvert fald ikke skyldtes høj fart eller fejl og mangler på motorcyklen, siger vagtchefen.
Efter uheldet, der skete over middag fredag ved Kridtvej og Doktorvej ved Vils på Mors, blev manden fløjet til Aalborg Universitetshospital.
/ritzau/