Ung kvinde fundet død: Kæreste anholdt

Politiet har anholdt kæresten til en kvinde, der er fundet dræbt.
Politiet har anholdt kæresten til en kvinde, der er fundet dræbt. Foto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix/arkiv

En 34-årig kvinde er sent mandag fundet død på sin bopæl i Østermarie på det nordøstlige Bornholm.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Bornholms Politi formoder, at hun er blevet kvalt.

Politiet fik anmeldelsen mandag klokken 22.26 via alarmcentralen. Det fortæller efterforskningsleder Henrik Schou tidligt tirsdag morgen.

- Vi behandler sagen som en drabssag, siger han.

Kvindens kæreste er anholdt på mistanke om drab.

- Det var ham, der ringede til alarmcentralen, siger Henrik Schou.

Kæresten er 51 år, og de to boede sammen i Østermarie.

Det forventes, at manden fremstilles i et grundlovsforhør i Retten på Bornholm klokken 13.

- Manden er anholdt og taget med til afhøring. Vi har endnu ikke noget motiv, sagde efterforskningslederen kort efter klokken fem tirsdag morgen.

Klokken 8.30 oplyser efterforskningslederen, at afhøringen er afsluttet. Politiet ønsker dog inden grundlovsforhøret ikke at oplyse, hvordan den mistænkte forholder sig til sigtelsen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.