Formiddagens nyhedsudsendelse var i fuld gang på det svenske TV4. Så lærer man lidt om, hvad der foregår hjemme og ude i verden.
Men ikke på TV4 mandag formiddag, for her foregik noget på bagskærmen i studiet, der fik interessen til at fordufte.
På en tv-skærm blev der vist porno - intet mindre - som seerne kunne følge, mens nyhedsoplæseren intetanende fortsatte.
- Sådan noget må ikke ske, og det vil ikke ske igen, siger redaktionschef Andreas Haglind til Aftonbladet.
Han forklarer, at det formentlig skyldtes en fejl på en server, der skulle bånde film, som vises på andre kanaler i tv-huset.
TV4-gruppen råder over kanaler, som om natten viser erotiske film.
Flere har gjort opmærksom på, at børn har kunnet kigge med. Men tv-stationen har kun modtaget få klager.
/ritzau/TT