Tirsdag kort efter middag kørte en lastbil ind i en skiltevogn på Køge Bugt motorvejen ved Greve og væltede.
Uheldet skete cirka klokken 12.40.
Hvorfor lastvognen ramte skiltevognen, har politiet ikke umiddelbart klarhed over. Heldigvis var der ingen personer i skiltevognen.
Motorvejen blev totalt spærret i nogle timer, men lidt over klokken 15 tirsdag eftermiddag, blev to spor åbnet. Der er derfor kø på strækningen.
I forbindelse med oprydningsarbejdet blev der også fjerne gods, som lastbilen tabte ved påkørslen.
En lægehelikopter og en ambulance blev sendt til stedet sammen med politi og beredskab. Lastbilchaufføren sad i første omgang fast i den væltede lastbil.