Uhyggelig dødsulykke: Kvinde brændt inde i nat

Røgdykkere fandt kvinde liggende livløs i brændende rækkehus, men hendes liv stod ikke til at redde.
Røgdykkere fandt kvinde liggende livløs i brændende rækkehus, men hendes liv stod ikke til at redde.
Røgdykkere fandt kvinde liggende livløs i brændende rækkehus, men hendes liv stod ikke til at redde. Foto: Shutterstock

En brand i et rækkehus i Søborg har natten til mandag kostet en 53-årig kvinde livet.

Det oplyser Brian Munck, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.

- En nabo til kvinden alarmerede brandvæsnet klokken 02.24. Da vi kommer derud, har røgdykkere fundet en livløs person i rækkehuset. Der er tale om en kvinde på 53 år. Hendes liv stod ikke til at redde, og hun bliver erklæret for død i ambulancen, siger han.

Årsagen til branden skal nu efterforskes af politiets teknikere. Ifølge vagtchefen tyder intet på, at branden er påsat, eller at der ligger en forbrydelse bag.

Den omkomne kvindes familie er underrettet. Hun var tilsyneladende alene i rækkehuset, der ligger på Vadgårdsvej, da branden brød ud.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.